Sommerhusets vinduer

Vi har gang i et lidt kompliceret projekt. Vores sommerhus skal have nye vinduer. Det ligger i et meget smukt område, men fugten fra havet har altså fået ædt sig godt ind i vinduernes rammer. De er lavet af træ og ganske enkelt ved at rådne. Så der skal nye vinduer i huset. Hele huset, som faktisk er ret stort.

Godt vinduesfirma

Det ligger som sagt smukt. Men også afsides. Det er ikke sådan lige at finde det. Så jeg tænkte, at vi skal have fat i et ret stort entreprenørfirma, der vil påtage sig opgaven. Jeg søgte derfor på nettet: ”Nye vinduer på Sjælland” og fandt et godt og solidt firma: http://www.skift-vinduer.dk/. De ville gerne påtage sig opgaven, og de kom efter flere telefonopkald, hvor jeg gav dem kørevejledninger og kiggede på sagerne. De gav os et godt tilbud. Det tog vi naturligvis imod.

Udskiftning af vinduer

Nu er det bare sådan, at udskiftning af vinduer i et sommerhus, ikke altid bare kan ske, sådan som man lige forestiller sig. Firmaet havde ikke nogen problemer med udskiftningen sådan teknisk set. Men vi fik et problem. Det er nemlig sådan, at der findes forskellige regler for sommerhusområder og for områder med helårsboliger. Servitutter og lokalplaner og den slags som jeg intet ved om.

Det viste sig, nemlig, at der findes en regel for området, hvor vores hus ligger, der siger, at man ikke må ændre på husenes udseende. Man må heller ikke bruge andre materialer end dem, som huset oprindeligt er opført i. Og det betød faktisk, at vi måtte sige til entreprenøren, at de bliver nødt til at skifte vinduerne ud. Dem, vi havde købt, var lavet med alu på udvendig side. Og det må man ifølge servitutten ikke bruge. Det var den lokale byplanlægger, der gjorde os opmærksomme på det. Hvordan i al verden vidste de i kommunens byplansafdeling, at vi har fået sat nye vinduer med alu i vores hus?

Lidt af en gåde for os

Det var noget af en gåde for os. Og noget af en skuffelse. Vi havde ikke fået nogen som helst information om forholdene, der gælder for det område, hvor sommerhuset ligger. Vi vidste fx ikke at hele området, faktisk er fredet.

Så der var ikke andet at gøre end at bede entreprenøren om at bytte vinduerne til nogle, som det er tilladt at bruge. Heldigvis var det en ordentlig fagmand. Han havde ikke noget problem med det. Hans problem var at finde tid til at gøre det. Vi blev dog enige om, at han ville give opgaven med vores hus førsteprioritet, så snart vi har fået svar fra byplanlæggerne om, hvilken type vinduer vi må sætte i vores hus. Og det venter vi stadig på. Svar altså. Der er gået en måned, og vi har været på rådhuset adskillige gange for at høre, om vi kan få svar på vores spørgsmål. Af en eller anden besynderlig grund, så har vi ikke fået svar endnu. Og jeg tvivler på, at vi får det. Og inden vi får det, laver vi ikke aftaler med entreprenøren om udskiftning af vinduerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *