Tennisalbue uden tennis?

Vidste du, at hvis du er kvindelig gartner, så har du større chancer for at få en tennisalbue end mange andre mennesker? Hvis du så også spiller badminton i din fritid, så er dine chancer endnu bedre! Nej, det er faktisk ikke gas. Der findes nogle statistikker, der viser, at kvinder oftere får tennisalbuer, end mænd gør. Undersøgelserne, som statistikkerne kommer fra, har også vist, at kvinder over 40 ofte er patienter hos fysioterapeuter, der ved noget om tennisalbuer. De samme undersøgelser fortæller også, at der er særlige professioner, som kan fremkalde en tennisalbue. Herunder gartnere, mennesker, der udfører monotont arbejde med løft og belastning af armens muskulatur – og så selvfølgelig alle os, der dyrker en eller anden form for sport, der involverer en ketcher.

Det handler om forebyggelse

Nu vil jeg gerne lige sige, at gartnere og andre, der arbejder med jobs, der kan fremkalde tennisalbuer, ofte har lært, hvordan de skal bruge deres krop, så de undgå at skulle lide af de smerter som en tennisalbue giver. Lidt på samme måde som sportsfolk har lært at undgå smerter i hælen.

Måske er du blevet forskrækket nu, fordi du sidder faktisk hver dag og arbejder ved en computer. Og det kan til tider være meget monotont. Du har måske også nogle smerter i armen. Du er bange for, at du har fået en tennisalbue. Sandsynligheden for, at du har en tennisalbue, er faktisk ikke så stor. Den smerte, som du føler, hører højst sandsynligt ind under den gruppe af lidelser, som fagfolk kalder for en musearm.

Forskellen på tennisalbue og musearm

Hvad er forskellen på en tennisalbue og en musearm så? Ja, man kan sige, at ’musearm’ er en betegnelse for en gruppe smertefulde lidelser i armen, som er fremkaldt af inflammation, der, hvor smerten sidder – og en tennisalbue tilhører denne gruppe.

Helt specifikt, så kendetegnes en tennisalbue, ved at smerten sidder på albuebenets yderside. Så hvis du fx har smerte ved håndleddet – eller oppe i overarmen, så er det ikke en tennisalbue, du lider af. Du har derimod en musearm. Både musearme og tennisalbuer kan behandles. Men det kan tage noget tid, inden smerterne forsvinder. Hvis der fx er tale om en tennisalbue af særlig alvorlig karakter, så kan det være, at du ikke må bruge armen i lang tid. Den bliver derfor lagt i en slynge, så den inflammation, som en tennisalbue er, kan fortage sig.

Støtte til armen

Har du derimod en alvorlig musearm, så kan det være, at du skal have en støtte på det område, hvor smerten sidder – det kan fx være på underarmen eller ved håndleddet. Og ja, det er muligt at fortsætte arbejdet ved en PC, selvom du har en musearm. Med en særlig støtte og eventuelt noget smertestillende medicin kan inflammationen fortage sig. Stille og roligt. Og jo mere du skåner armen, desto hurtigere går det med at få den fulde funktion af armen tilbage – uden smerter.

En tennisalbue kan dog være lidt mere besværlig at komme af med end en ’almindelig’ musearm. I slemme tilfælde kan der være tale om, at der skal opereres i senevævet ved albuen. Derefter skal armen hvile hele og genoptrænes. Genoptræningen består oftest i, at underarmens muskulatur skal styrkes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.