Trafikulykker og erstatninger?

Dødsulykker er forfærdelige. Vi hører oftest kun om de værste, der sker. De bliver omtalt i medierne. Og her i landet, hvor jeg bor, har vi altså en dårlig rekord: Det højeste antal dødsulykker som følge af trafikulykker i Europa. Stadigvæk. Selv efter nu mange års kampagner om sikkerhed i trafikken og faren ved at køre for hurtigt eller under påvirkning af rusmidler.

Ulykker med personskade

Desværre. Det er bestemt ikke noget at være stolt af. Men det betyder jo ikke, at der ikke også sker alvorlige trafikulykker med personskader i andre lande. Og selvom biler bliver produceret, så de er sikrere end for bare 10 år siden, så sker det alligevel, at mennesker omkommer som følge af en trafikulykke.

Jeg vil meget nødigt ødelægge dit humør – eller vække de dårlige minder, men det er altså nødvendigt, at du ved, hvad dine rettigheder er, hvis du har mistet din partner i en dødsulykke. Du kan få erstatning. Men det kommer altså lidt an på, hvordan din partners og dit forhold var.

Var i gift, og var du afhængig af den indkomst, din partner havde? Havde I børn sammen?
Hvis det var sådan, at din partners indkomst var afgørende for den levestandard, du havde inden ulykken, så kan du få erstatning. Men måske var I ikke gift – og det kan derfor være, at du ikke kan få erstatning. Havde I dog et barn sammen, så kan dit barn få tilkendt erstatning efter ulykken.

Er der en skadevolder?

Det kræver dog, at kravet om erstatning kan rejses imod en skadevolder. I nogle tilfælde kan det være nemt at rejse kravet – i andre kan det være meget svært. Der kan fx være tale om en anden bilist, der har forvoldt ulykken. Der kan også være tale om, at ulykken skete en iskold vintermorgen, hvor vejen var isglat, fordi kommunen – eller den ansvarlige for vejen – ikke havde saltet i tide. I det første eksempel er det rimeligt nemt at placere ansvaret for ulykken. Men i det andet tilfælde kan det være meget svært. Har kommunen fx ignoreret at skilte ordentligt? Hvordan beviser man, at der ikke var saltet på vejen i tide?

En professionel erstatningsadvokat kan

Her er det, at en erstatningsadvokat vil være din bedste ven. Han eller hun vil nemlig kunne hjælpe dig igennem en ret svær proces, hvor der skal tales med forsikringsselskaber, kommunen – eller den, der har ansvar for vejens vedligeholdelse og sikkerheden på den. Der kan være tale om, at særlige instanser skal involveres.

Dit krav skal nemlig fremsættes korrekt. Og det skal ske hurtigt, efter at ulykken skete. Du og andre efterladte er på det tidspunkt i chok og sorg. Det vil derfor være uansvarligt af dig, hvis du ikke får en god advokat til at tage sig af erstatningssagen. Når man er i chok eller sorg, er det umuligt at tænke klart. Og der skal tænkes klart, når en erstatningssag skal køres – også hvis der “blot” er tale om for eksempel et piskesmæld. Muligvis har du allerede kontaktet en advokat. Du har jo brug for hjælp til alt det administrative, der følger efter et dødsfald i familien. Spørg den advokat om, hvordan dine muligheder for erstatning efter sådan en grusom trafikulykke er.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.