Ukuleler er fantastiske

Vi er mange mennesker, der gerne vil lære at spille på et instrument. Vi har måske forsøgt os på aftenskole med et kursus i guitarspil. Det var en hyggelig sæson, og vi lærte da, også nogle akkorder og melodier. Men henad foråret, så gik det lidt i stå. For det første overtog entusiasmen, over at foråret kommer, og for det andet kom der en masse pres ind i hverdagen, fordi eksamenslæsning fik overtaget.

På hylden

Guitarspillet blev derfor lagt på hylden. Håbet var, at vi kunne fortsætte til næste år. Men året efter blev der ikke oprettet et hold på aftenskolen. Der var ikke interesse nok. Dermed ikke tilmeldinger nok til, at aftenskolen kunne finansiere kursusudgifterne til lokaler, musiklærer mm. Guitaren blev derfor sat hen i hjørnet, hvor den nu har stået og samlet støv i et par år.

Alligevel, så kigger du på guitaren. Du vil faktisk gerne lære at spille. Men kurser i nærheden af, hvor du bor, findes der ikke. Og en musiklærer er lidt dyr at betale. Han skal både have sin timeløn og kørepenge. Ønsket bliver sat på stand-by.

Det er en skam. Det er trist. Hvorfor skal du fratages glæden ved at lære at spille guitar? Sådan er betingelserne lige nu, svarer du måske. Du tilføjer også, at det kan jo godt tænkes, at du kommer i gang med guitarspillet igen. Men hvorfor skal du vente med at lære at spille på et strengeinstrument, når du faktisk har muligheden?

Ukulele er nemmere

Det er måske lidt svært at spille på en guitar, som har 6 strenge via et online kursus. Ok. Men har du tænkt på, at du faktisk kan gå en lille omvej og få mindst lige så meget glæde ud af lære at spille på ukulele. En ukulele har kun fire strenge. Den er bygget op – stort set – efter samme princip som en guitar. Og der findes mange online-kurser i at spille på ukulele. Dertil kommer, at ukuleler generelt set ikke er så dyre at anskaffe sig. Du kan selvfølgelig få en ukulele i forskellige udgaver, ligesom du kan købe en guitar i forskellige udgaver. Elektriske. Til koncertbrug. Sopran. Tenor. Bas. Og ja, de kommer med mange forskellige designs. Nogle er meget farvestrålende. Andre ligner bare en almindelig guitar.

Ukuleler er ret billige

Her er to gode steder at købe ukuleler billigt i Danmark:

Ukuleler hos SoundstoreXL eller ukuleler hos Drumcity

Fordelen ved at anskaffe sig en ukulele og lære at spille på den online er, at du ikke behøver at skulle betale en formue for instrumentet. Og når du har fået lidt mere tillid til dine evner, og gerne vil anskaffe dig en bedre version af ukulelen, du købte, så er der intet, der hindrer dig i, at din lillebror også kan lære at spille ukulele.

Den er nemlig ikke større, end at en barnehånd også kan gribe om halsen på den. Og her er vejen så åbnet for, at I kan danne et mini-ukulele-band. Dig og din lillebror. Er der noget hyggeligere end at spille sammen med sin bror? Det tror jeg ikke. Jo, måske at spille sammen med hele familien. Så, det er min anbefaling til dig. Lær at spille på ukulele.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.