Hvad er bitcoin

Bitcoin er den mest populære kryptovaluta i verden. Det vil sige, at det er en virtuel valuta, som primært bruges online. Meget få steder kan den bruges som direkte betalingsmiddel, men det er muligt at omveksle bitcoins til “almindelige” penge.

Bitcoins bliver primært brugt som investeringsobjekt, fordi kursen for bitcoins har været støt stigende igennem flere år. Stigningen er ikke så stejl og stabil, som den var en overgang, men som det er med alle investeringer, så går det op og ned i perioder.

Bitcoins’ historie

De første bitcoins kom på markedet i januar 2009. Oprindelsen eller opfinderen fortaber sig i uvished, for selv om bitcoin-valutaen blev udgivet af navnet Satoshi Nakamoto, så ved man faktisk ikke, om det er en enkeltperson eller en gruppe, der står bag den.

Den 9. januar 2009 skabtes de første 50 bitcoins. En uge senere var antallet oppe på 50.000. I august 2009 var dette tal steget eksplosivt til en million, og valutaen var så stærk, at man kunne handle med den.

Siden blev bitcoins brugt til at handle for i virkeligheden. I dag er der omkring 50 butikker i Danmark og over 12.000 på verdensplan, hvor du direkte kan bruge bitcoins som betalingsmiddel.

Nogle mener, at bitcoins ikke er en rigtig valuta, da den er kunstigt skabt på nettet, andre giver den fuld anerkendelse.

Kryptovalutaer

En væsentlig forskel på kryptovalutaer og almindelige valutaer er, at de virtuelle valutaer ikke har nogen centralbank. En centralbank er ligesom en valutas styringsenhed, der kan regulere og stabilisere kursen over for andre valutaer og i forhold til nationaløkonomien.

En kryptovaluta er helt fri for sådan en regulering. Den decentrale tanke er netop en del af ideologien bag skabelsen af disse virtuelle valutaer.

Ideologien bag bitcoin er:

  • Decentral, enhver bitcoin-ejer styrer selv sine penge
  • Ureguleret, kursen er selvstændig
  • Anonym, bitcoin-ejere er ikke registreret noget sted

Værdien af bitcoins

Da der ikke er nogen formel og central styring af bitcoins, så lever kursen så at sige sig eget liv. Om værdien er høj eller lav reguleres i høj grad af de forventninger, der er til den. Det gør det meget vanskelig at forudsige, hvordan kursen kommer til at bevæge sig.

Bitcoins er helt autonom. Ingen ved, hvad vej vinden blæser i forhold til deres værdi. Valutaens værdi ændrer sig i forhold til, om forventningerne er positive eller negative. Der er ingen rationelle faktorer, der spiller ind på kursens bevægelser op eller ned, derfor skal du tænke dig rigtig godt om, inden du smider alle dine sparepenge i det.

Investering i bitcoins

Det kan derfor være meget vanskeligt at sige noget som helst sikker om, hvorvidt det er en god forretning at investere i bitcoins eller ej. For nogle år siden var der mange, der fik en virkelig stor gevinst ud af deres investering, senere var der krise i bitcoins’ værdi, fordi den blev overophedet, og fordi der var meget fokus på valutaen. Da sprang boblen.

Om kursen igen kommer til at stige, er der næppe nogen, der tør udtale sig om med sikkerhed. Sådan er det jo med alle investeringsobjekter. For kryptovalutaers vedkommende er det særligt uforudsigeligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *